
Hej
Vi ramte i morges ind i en flyaflysning, da der manglede en reservedel til vores fly. Det endte med en lang ventetid, som vi bl.a. brugte til en lille antropologisk undersøgelse af lufthavnen. Om eftermiddagen fik vi den dårlige og gode nyhed: Vi skal vente til i morgen med at flyve - men overnatte på Hotel Hilton!
Vi flyver over New York i morgen tidlig kl. 10.00 og regner med at ankomme til Mexico i morgen aften mexicansk tid.
På billedet er en hilsen fra os allesammen!
2 comments:
Kære jer søde mennesker!
En nat på Hilton - gode drinks? Håber I nu er afsted og har det godt.
Nils og jeg er lige gået en tur i det smukke vejr og kom forbi venner, der havde kaffe på kanden.
I aften står den på sofahyg med ungerne og "Forbrydelsen" i flimmeren.
Pas godt på jer selv og hinanden.
Knus Rikke (kalenderpigen altså)
Kære VB'er - og Marie B. i særdeleshed ;-)
Herligt at høre at I omsider kom til Mexico City med omveje på diverse hoteller! Og så har I fået set Frida Kahlos hus - var det spændende? Håber at øsregnvejret er holdt op, så I kan nå at opleve byen lidt, inden I skal videre.
Her alt vel i det smukkeste oktobervejr (bortset fra at alle kattene har titusindvis af lopper, som vi nu bekæmper på alle fronter!!)
Store knus fra Pernille, Marie B.'s mor.
Post a Comment